Krydret morgenbrød

Saftigt og holdbart glutenfrit morgenbrød med krydret smag. Jeg elsker det med saltet smør og en god ost til en kop kaffe om morgenen.

Ingredienser (1 stk. brød)
8 dl God Morgen® Økologisk Æble, Mandarin & Gulerod 
4 spsk. mørk sirup
7 dl boghvedemel
2 tsk. natron
2 tsk. salt
2 spsk. brødkrydderi
3 spsk. FiberHUSK

Sådan gør du
Bland alle ingredienser sammen til en jævn dej, anvend en stor skål og pisk. 
Hæld dejen i en brødform med bagepapir. Bag i den nederste del af ovnen ved 175 °C i 1 time. Lad det køle helt af inden det spises – gerne natten over. Brødet holder sig ved stuetemperatur i ca. en uge og behøver ikke at fryses.

Tips
- Læg bagepapir i formen – slip for opvasken. 
- Bag uden gluten – slip for at ælte.
- Bag med natron – slip for at vente på hævningen.
- Sæt altid ovnen på 25 °C mere end du skal bruge og skru derefter ned til den ønskede temperatur. De 25 °C slipper altid ud, når man åbner ovnen.