• Tekstforfatter: Weronika Pérez Borjas
  • Fotograf: Weronika Pérez Borjas

Mød Stockholms morgenløbere,
der løber dagen i gang


N Når solen står op, står mange aktive stockholmere op med den. Med de mange parker og kanaler er byen et sted, hvor de mest morgenfriske stockholmere finder inspiration til resten af dagen. Vi sagde god morgen til morgenløberne for at blive klogere på, hvorfor de løfter morgenhumøret med en løbetur.

Sofia & Bella

“Min dag bliver altid bedre efter min morgen-løbetur, for så føler jeg, at jeg kan spise lige, hvad jeg vil - haha. Jeg forbereder mig til mit næste marathon, så for tiden løber jeg hver dag. Bella kan godt synes, løb er lidt kedeligt, så jeg skal underholde hende lidt ved at kaste med pinde engang imellem.”

Emelie

“Jeg synes, det er bedst at løbe om morgenen. Ellers kan det være lidt for fristende at finde på undskyldninger efter en lang dag. Tilfredsstillelsen ved at vide, at jeg har løbet dagen i gang er ikke til at slå!”

Caroline

“Min dag bliver hundrede gange bedre, når jeg har været ude at løbe om morgenen. Det giver mig en eller anden form for perspektiv og kickstarter min dag med endorfiner. Det er også lidt en livsstil, der passer sammen med det, jeg spiser og hvordan jeg generelt lever mit liv. Det føles bare godt.”

Emma

“For mig er morgenløb en let vej til god samvittighed. Det hjælper mig også med at fokusere, når jeg skal levere noget særligt i løbet af dagen. Når jeg kommer hjem, plejer jeg at drikke et glas juice eller en smoothie med en skive knækbrød.”

Sara

“Jeg elsker at være udenfor, når vejret er så godt som i dag. Selvom jeg er gravid, forsøger jeg at holde mig så aktiv som muligt. For mig er en god morgenmad med en masse vitaminer en høj prioritet. En god løbetur efterfulgt af god morgenmad gør mig glad og giver mig god energi i timevis.”

Nee & Kanitta

Kanitta: “En løbetur sammen er en god måde at være sammen og samtidig være lidt alene på. Til tider kan vi godt være lidt dovne, så vi ender med at gå mere end vi løber. Men det vigtigste er nok at komme ud og få lidt frisk luft fra morgen-stunden.”