"Sustainable initiative" – et valg med omtanke

Det er vores mål, at de frugter og grøntsager, vi køber, skal være bæredygtigt dyrket senest i 2030. Et vigtigt skridt i det arbejde er vores medlemskab af et globalt initiativ, der arbejder for at forbedre miljømæssige og sociale forhold på gårdene, hvor vi køber vores frugt og grøntsager.

Brasilien er verdens største producent af appelsiner og dermed et utroligt vigtigt land for hele juicebranchen. Derfor et det godt, at det er i Brasilien, man har indledt initiativet. Initiativet går ud på, at man i samarbejde med farmerne forbedrer miljømæssige og sociale forhold i appelsinplantagerne. Farmerne forpligter sig til at følge et forbedringsprogram og foretager løbende selvvurderinger ved hjælp af en lang række spørgsmål. Derefter følges der op på selvvurderingen af en uafhængig tredje part, som sikrer, at gårdene lever op til det, de siger.

Allerede nu er vi glade for og stolte af at kunne meddele, at alle de appelsiner, vi køber fra Brasilien, er bæredygtigt dyrket. Derfor trykker vi nu mærkningen ”Sustainably Initiative” på vores populære 1L Appelsinjuice og 1L Æblejuice. Vi håber, at det gør det nemmere for dig som forbruger at træffe et valg med omtanke.

Vi arbejder med at udvide initiativet til at omfatte flere frugter og grøntsager fra flere lande. Vi fortsætter også udviklingen af vores segment inden for økologisk juice.

Her kan man læse mere om det globale brancheinitiativ inden for bæredygtig juice: https://www.idhsustainabletrade.com/initiative/sustainable-juice-covenant/

 

 

Spørgsmål og svar Juice Sustainable initiative

Hvad betyder mærkningen Juice Sustainable initiative?
Mærkningen «Juice Sustainable initiative» indebærer, at vi ud fra et massebalance-princip har indkøbt frugter og/eller grønsager, som indgår i produkterne, fra gårde, som er certificerede som bæredygtige.

 

Hvem står bag mærkningen?
Mærkningen "Juice Sustainable Initiative" er noget Eckes-Granini har skabt for at hjælpe forbrugerne med at træffe et valg med omtanke. Bag mærkningen ligger der et bredt branche initiativ som hedder "The Sustainable Juice Covenant", da vi sammen med store dele af branchen ønsker at tage ansvar for mennesker og miljø på et globalt niveau. Målet er at gøre indkøb, produktion og handel med frugt- og grøntsagsjuice, pureer samt koncentrater, mere bæredygtig frem mod 2030.



Hvilke produkter får mærkningen her i Danmark?
Mærkningen ”Juice Sustainable initiative” vil blive brugt på God Morgen® Appelsinjuice 1L & Æblejuice 1L.

 

Hvordan fungerer certificeringen?
Den går ud på, at man i samarbejde med farmerne forbedrer miljømæssige og sociale forhold i appelsinplantagerne. Farmerne forpligter sig til at følge et forbedrings program og foretager løbende selvvurderinger ved hjælp af en lang række spørgsmål. Derefter følges der op på selvvurderingen af en uafhængig tredje part, som sikrer, at gårdene lever op til det, de siger.

Mærkningen indebærer, at frugt og grøntsager i produkterne kommer fra gårde, der opfylder kriterierne for SAI-FSA Performance Level Bronze eller bedre (Sølv, Guld). Niveauerne bliver verificeret af en uafhængig tredjepart før at Eckes-Granini godkender det.

Læs mere om metoden her: https://Saiplatform.org/fsa/ 

 

Hvad er SAI og FSA?

"Sustainable Agriculture Initiative (SAI) er det ledende globale initiativ for udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion. Deres værktøj "Farm Sustainable Assesment (FSA) anvendes af store dele af fødevareindustrien for at vurdere gårdenes bæredygtighedsindsats. FSA-værktøjet bygger på en selvvurdering som gården udarbejder og som tjekker sociale og miljømæssige kriterier.

SAI-FSA har fire niveauer: Guld, Sølv, Bronze og endnu ikke bronze. 

 

Hvad betyder det at gårdene opnår Bronze niveau?

SAI-FSA vurderingen indeholder i alt 112 spørgsmål som avlerne skal svare på. Spørgsmålene er inddelt i tre kategorier efter deres bæredygtighedsniveau: "Elementær", "Grundlæggende" og "Avanceret".

Hvis avlerne i SAI-FSA vurderingen lever op til 100% af de "Elementære" og mindst 75% af de "Grundlæggende" spørgsmål, kan de kaldes bæredygtige i henhold til Sustainable Juice Covenant. Der er naturligvis plads til forbedringer for disse avlere. For at opfylde SAI-FSA kravene skal avlere have en forbedringsplan. Det indebærer, at avlerne efterhånden klatrer fra bronze til sølv og guld.

 

Hvad er forskellen mellem de forskellige niveauer?

SAI-FSA vurderingen indeholder i alt 112 spørgsmål som avlerne skal svare på. Spørgsmålene er inddelt i tre kategorier efter deres bæredygtighedsniveau: "Elementær", "Grundlæggende" og "Avanceret". Hvilket niveau avlerne ender på, afhænger af hvor mange af spørgsmålene de opfylder.

- Bronze: 100% af de "Elementære" og mindst 75% af de "Grundlæggende" spørgsmål er opfyldt

- Sølv: 100% af de "Elementære", 100% af de "Grundlæggende og færre end 75% af de "Avancerede" spørgsmål er opfyldt.

- Guld: 100% af de "Elementære", 100% af de "Grundlæggende" og mindst 75% af de "Avancerede" spørgsmål er opfyldt.

 

Hvilket incitament har avlerne for at stige højere end bronze niveau?

For at opfylde SAI-FSA kravene og bevare certificeringen skal avlerne have en forbedringsplan. Det indebærer, at avlerne efterhånden klatrer fra bronze til sølv og guld.

 

Kan I garantere, at hver eneste appelsin og æble i den mærkede juice er dyrket bæredygtigt?
Nej, det kan vi ikke, da appelsinerne og æblerne købes ud fra et massebalance-princip. Massebalance-princippet indebærer, at vi ikke kan garantere, at 100% af appelsinerne og æblerne i et enkelt produkt er dyrket bæredygtigt, men at God Morgen® har købt tilsvarende vores årsvolumen af appelsin- og æblejuice fra bæredygtigt dyrkede appelsiner og æbler. Massebalance-princippet optimerer processen for avlerne med at sælge deres bæredygtige høst. Massebalance-princippet indebærer således, at indkøb af appelsiner og æbler kan bestå af en blanding af både bæredygtigt certificerede og ikke bæredygtigt certificerede appelsiner og æbler, men for hvert ton appelsiner og æbler, som købes, er en lige så stor mængde høstet og leveret som produkt og kan sælges som bæredygtigt dyrket. Massebalance-princippet anvendes også inden for andre kategorier som f.eks. kaffe, elektricitet, kakao, te osv. Uanset hvilket system indkøbene er baseret på, massebalance eller segregeret system, er fordelen for miljøet den samme. Massebalance-princippet er således driver for den bæredygtige dagsorden og motiverer vores leverandører til at blive mere bæredygtige.

 

Hvorfor er det kun appelsinjuice fra Brasilien, der får mærkningen?
Det er vores mål at inkludere flere lande, men Brasilien er den største appelsinproducenten i verden, så det er naturligt at begynde der. Vores største leverandør af appelsinjuicekoncentrat, Cutrale, kan bekræfte, at alle gårde, der forsyner Eckes Granini Group med appelsinjuice (NFC og FCOJ) fra Brasilien, er blevet verificeret i henhold til Sustainable Agriculture Initiative Platform (SAI Platform). Dette gælder leverancer fra og med 1. juli 2019. Læs mere om SAI platformen her: www.saiplatform.org.

 

Hvornår bliver flere frugter og grøntsager fra flere lande inkluderet?
Vi kan ikke komme med en nøjagtig tidsplan, men målet med initiativet er løbende at øge andelen af bæredygtige juicer og most, så man senest i 2030 kun har bæredygtig juice i sortimentet.

 

Hvorfor har ikke alle juicer fra God Morgen® mærkningen ”Juice Sustainable initiative”?
Det er vores mål, at alle de frugter og grøntsager, vi køber, skal være  bæredygtigt dyrket senest i 2030. Lige nu har vi en garanti for, at al appelsinjuicekoncentrat, som vi importerer fra Brasilien, dyrkes bæredygtigt. Vi arbejder for at tilføje flere bæredygtigt dyrkede frugter og grøntsager fra flere lande over tid.

 

Er produkter med denne nye mærkning også økologiske?
Nej, økologisk og ”Juice Sustainable initiative” er ikke det samme. I fremstillingen af økologiske råvarer må farmeren f.eks. ikke bruge nogen form for bekæmpelsesmidler. SAI-platform-verificeringen tillader brugen af visse bekæmpelsesmidler, så længe de er med på den brasilianske appelsinbranches liste over godkendte bekæmpelsesmidler. Den stemmer overens med den, vi har med tilladte bekæmpelsesmidler i Europa og Danmark. Bæredygtigt landbrug tager hensyn til flere aspekter end økologisk landbrug. Det indebærer, at vi ser på alt lige fra brugen af bekæmpelsesmidler til arbejdsforhold og genanvendelse. Derudover indgår der mange andre initiativer, som forbedrer sociale og miljømæssige forhold.

 

Hvad er Sustainable Juice Covenant?
Sustainable Juice Covenant er et globalt initiativ, der har som mål at gøre indkøb, produktion og handel med frugt- og grøntsagssaft, most og deres koncentrat bæredygtig senest i 2030. Det er samordnet af IDH og støttes af AIJN. Medlemskab i initiativet er åbent for alle aktører i hele leverandørkæden. Ved at tilslutte sig Sustainable Juice Covenant arbejder medlemmerne i fællesskab mod det fælles mål.